Blog

13-03-2018

Renæssancens fortikationsteknik rokkede ikke meget ved det samlede bybillede, men satte dog et stærkt præg på en række gamle købstæders ydre fremtræden. Uden for disse fæstningsbyer var byernes fysiske fremtræden ikke længere præget af mure, palisader og grave, men af byporte og plankeværk. Læs hvordan du får 3 gratis tilbud. Det spektakulære ved de middelalderlige byers indgangsportaler blev i store træk skubbet til side af mere pragmatiske løsninger.

Der er kendskab til bygningsmaterialet for 171 af enevældens byporte, og ikke færre end 111 af disse var opført i træ, ni var i bindingsværk, og 51 var murværk. Man kender i grove træk udseendet af 201 byporte under enevælden: 88 var simple bomme, og 42 var blot stakitter. Så var der større format over de 45 porthuse og 26 portbuer; nogle af disse var rejst i byer uden for fæstningsbyernes rækker på 3 tilbud - gratis og uforpligtende, hvor de havde stået fra før enevælden, men ellers var det netop fæstningsbyerne, som længst lod deres gennemstrømning af mennesker og varer løbe gennem porte af ydre format.

Enevældens byporte tjente i højere grad hverdagens og den enevældige stats egne formål. Som det fremgår af Karsten Skjold Petersens artikel i denne bog, stillede garnisonerne skildvagter ved byportene. Det vigtigste blev at klargøre skellet mellem landets og byens jurisdiktion. Grænsen mellem land og by blev mest af alt til en sag om hverdagens handel. Da man i 1670`erne indførte portkonsumtionen, så enevælden kunne tolde på tilbud på varestrømmene ind og ud af byen, gav det faktisk flere nye byer end renæssancens planlagte fæstningsbyer. Flækker hed de byer, der ikke fra begyndelsen var købstæder og måske aldrig blev det, men som staten alligevel pålagde sin omsætningsafgift.

I flækkerne følte man ikke noget behov for at dække sig ind bag ydre pragt. I Christiansfeld lod man ikke sit nye, rationelle bydesign forstyrre af en gammeldags port, hvad selv en bondesøn fra Fyn studsede over? I Fladstrand stillede man sig tilfreds med bomme, også da byen var blevet til købstaden Frederikshavn, mens man i Nibe kort overvejede at rejse sig et plankeværk, men nøjedes med gærder om haverne. Hvilken forskel var der ikke mellem disse byer og en af 1600-tallets nye byer, Sorø, der i forbindelse med tilbud og anlæggelsen af Sorø Akademi i 1623 ønskede et voldanlæg opført; ikke for at holde fremmede soldater ude, men for at skærme byens velhavere mod de mange tiggere, den tiltrak.

Byporten værnede man om og erstattede den i 1730 med en ny konstruktion, der stod til den bitre ende i 1863, da portene faldt overalt. Byerne bød fremmede velkomne med porte og volde. Det kan synes som en ligegyldighed, men da anlæggene forsvandt, stod de som et sindbillede på en tid, der nu stod i nostalgiens lys. På et overordnet plan genspejler de to typer byporte - konsumtionens bomme og plankeværk og militærets bastioner - de to dominerende købstadsfunktioner: På den ene side tilbud på oplandshandelen og andre merkantile funktioner og på den anden side købstædernes rolle som centre for administration og magt.

26-02-2018

Fugtpåvirkning

Krybekældre kan udsættes for fugtpåvirkninger i form af:

  • Fugt fra jorden, som trænger ind gennem krybekælderens vægge eller op gennem bunddækket
  • Fugt fra overliggende rum
  • Byggefugt
  • Fugt fra udeluften (evt. ventilationsluft)

Desuden er der risiko for indsivende fugt fra overfladevand eller grundvand, især hvis der er revner i væg eller gulv, eller der er lavt siddende riste.

Vanddamp i rumluften

Ventilationsluften vil derfor blive opvarmet, hvilket medfører at RF falder. Om sommeren er overfladerne i krybekælderen derimod koldere end udeluften, hvilket medfører, at ventilationsluftens temperatur falder, og RF stiger.

Traditionelle kolde krybekældre

Virkningen af kombinationen af fugtpåvirkninger blev tidligere imødegået ved anvendelse af isolerede og ventilerede krybekældre, som generelt blev betragtet som en god teknisk løsning, herunder også fugtteknisk. Krybekælderen kunne holdes tør, takket være en vis varmetilførsel til ventilationsluften fra de overliggende rum. Samtidig medførte ventilationen, at eventuel opstrømning af radon fra undergrunden blev fjernet med ventilationsluften. Endvidere var det en fordel, at der med en krybekælderhøjde på 60-80 cm kunne fremføres installationer. Disse fordele gør sig ikke mere gældende i samme omfang.

Virkningen heraf er, at den relative luftfugtighed i kryberummet bliver højere end før med en betydelig risiko for skimmelvækst til følge, hvis der er organisk materiale i krybekælderen. Endvidere er der sket skærpelser i Arbejdstilsynets krav vedrørende længerevarende arbejde i krybekældre, jf. afsnittet Installationer i krybekældre.

Varme krybekældre

Skal der etableres krybekælder, bør den udføres med et varmt isoleret kryberum i Roskilde, hvor udformningen er radikalt ændret i forhold til tidligere. l det følgende er angivet retningslinjer for udformning af en varm krybekælder. En varm krybekælder er ventileret med indeluft og har derfor en temperatur, som ligger meget nær temperaturen i de overliggende rum.

 Lægning af gulve

Dette gælder også opsætning af fliser på vægge af beton og letbeton. (Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd, 1999).

Råd og trænedbrydende svampe

Hvis organiske byggematerialer, fx træ, er meget fugtige, kan de angribes af råd eller trænedbrydende svampe. Det kritiske fugtindhold for træ ansættes normalt til: - 20 % ved nyangreb (svarende til ligevægt med luft med ca. 87 % RF) - 15 % i tidligere angrebet træ (svarende til ligevægt med luft med ca. 73 % RF).